Til minde om Lars Høeg

Lars Høeg (1958-2022) insisterende på at male frit, spontant og tænksomt. År efter år.

Lars Høeg var en rigtig maler-maler.

Skønt han delte et generationsfællesskab og en tid på Kunstakademiet med 1980ernes såkaldt vilde malere, er der intet ironisk eller vrængende over Lars Høegs billeder. Han kunne male hektisk ekspressivt, og så er der alligevel en mere kammermusikalsk tone over hans billeder.

Lars Høegs malerier er tænksomme, men de er ikke udtryk for et større filosofisk endsige ideologisk opgør med noget som helst. Malerierne er malerier – slet og ret. De kan tage udgangspunkt i hverdagen og i naturen, men egentlig handler billederne om sig selv. De er udtryk for en ambition om og et indre behov for at arbejde med farve og komposition.

Dag efter dag, år efter år, fordi maleriet aldrig dør, og maleri bliver ved med at være interessant for maleren.

Lars Høeg: Chaos and Desire, 2021

På Kunstakademiet gik Lars Høeg i 1980erne hos tre store professorer.

Den betydelige teoretiker Hein Heinsen, den ubændige vildmand Richard Winther og det anarkistiske legebarn Albert Mertz. Deres værker trækker i tre forskellige retninger og har kun et konceptuelt udgangspunkt til fælles, så måske kunne det være relevant at nævne Lars Høegs første lærer fra før akademitiden, den nyrealistiske maler Niels Herman Wamberg (1942-95) , der insisterede på hverdagsmotivernes vedkommende skønhed, på at maleri er maleri, og at maleri bygger på en lang tradition. Sådan er det også med Lars Høegs maleri. Maleriet er uudtømmelige muligheder. Også når det gjaldt et fortærsket motiv som blomster. Blomster var temaet, da Lars Høeg i 2019 tilrettelagde en udstilling, Fuldt flor, af værker af 20 samtidskunstnere på Sophienholm i Lyngby. Blandt de andre deltagere var Gay Christensen, som man kan finde mindeord om et andet sted på denne hjemmeside.

Lars Høeg udstillede første gang i Huset i Magstræde i København i 1984, samme år som han passerer censuren på KE.

Lars Høeg: Den omvendte Cézanne, 2022

Senere i 1980erne deltog han i Charlottenborgs Forårsudstilling og blev inviteret til efterårsudstillingen samme sted samme år. Statens Kunstfond og Ole Haslunds Kunstnerfond er blandt de instanser, der har kvitteret for hans talent med legater. Det samme gjorde mange kolleger. I de formative år udstillede han ligeledes i velanskrevne, kunstnerdrevne udstillingssteder som Baghuset og Kongo. Navnlig i de senere år påtog Lars Høeg sig en række tillidsposter i kunstlivet som for eksempel at sidde i slusen ved censurerede kunstudstillinger og være blandt dem, der må påtage sig at afgøre, hvem der skal udstille, og hvem der ikke er klar endnu. Det hele er et spørgsmål om talent, kende sin tradition og arbejde hårdt og disciplineret. Ligesom Lars Høeg.

Lars Høeg: 8, 4, tv, 2021

Lars Høeg tilrettelagde udstillingen Fuldt Flor på Sophienholm sammen med Gay Christensen, Svend Danielsen og Nina Kleivan. De øvrige, deltagende kunstnere var:  Anette Abrahamsson, Lone Arendal, Milena Bonifacini, Jacob Borges, Alba S. Enstrøm, Maria Finn, Vibeke Glarbo, Lars Høeg, Hjördis Haack,Lis Nogel, Miguel Vega Olivares, Peter Ojstersek, Finn Naur Petersen, Niels Plenge, Anne Marie Ploug, Preben Franck Stelvig og Anna Sørensen.

I december 2022 viste Kunsthal Classeværelset i Classensgade i København en udstilling af malerier af Lars Høeg samt nogle fællesmalerier af Lars Hørg og Svend Danielsen. Sidstnævnte havde stået for ophængningen sammen med Lone Arendal og Nina Kleivan.

Lars Høeg i Kunsthal Classeværelset december 2022. Foto: Svend Danielsen