Til 3. marts 2024 viser Dansk Arkitektur Center en mindre udstilling om nogle nyere byggerier og projekter skabt af Henning Larsens Tegnestue.
Udstillingen hedder Changing our Footprints, og i den giver DAC eksempler på, hvordan arkitektfirmaer som HLT kan bidrage til at begrænse udslippet af CO2.
Tæt ved 40 procent af den årlige udledning af CO2 kan tilskrives byggeri, fremgår det af udstillingen, der mere er en eksempelsamling af vellykket arkitektur i blandt andet træ men også med minimal anvendelse af beton, end en belysning af hvordan disse huse så fungerer som bolig, erhvervsbyggeri og kulturinstitutioner.
Et af Henning Larsens mest berømte eksempler på klimatilpasset museumsbyggeri er det æstetisk vellykkede Moesgaard Museum fint indpasset i landskabet. Men skønt CO2-udledningen er meget lav i forhold til mange andre bygningsværker for ti år siden, arbejder HLT i nye projekter med langt lavere forbrug. Det kan opnås ved at udvikle nye byggematerialer som for eksempe huse af træ eller måske endda halm. På udstillingen spørges humoristisk, om den første lille gris alligevel havde ret? Den første lille gris byggede sit hus i halm, og det forslog ikke meget, da ulven kom forbi og pustede og pustede. Men hvis nu det forholder sig sådan, at halm har en enestående evne til at lagre CO2 i forhold til andre materialer. Man kan få 18 gange så meget halm – et restprodukt fra landbruget – end beton for samme mægde CO2. Så kunne det være, man kunne opføre nogle huse i halm og så beskytte sig mod ulven på anden vis? Det er i øvrigt pudsigt at tænke på, at Anders Bodelsen i romanen De gode tider 1-2, der er en beskrivelse af 1960ernes højkonjunktur og hvad den gør ved en kreds af ungdomsvenner, opererer med en forretningsidé, hvor halm udvikles til et byggemateriale. Det går ikke så godt – men det skyldes så andre ting.
Et andet fint træk ved nyere byggeri er ambitionen om at integrere natur og arkitektur. Jeg husker ikke, hvem, hvor eller hvornår, men under en af arkitekturbiennalerne i Venedig blev der vist et meget poetisk projekt med plantebegroede facader, der blandt andet kunne tiltrække store mængder af røde sommerfugle, som ville sværme om bygningen og forbodentlig give den et levende og afvekslende udtryk. Til et nybyggeri i Nordhavn, Porten opført for PFA, har HLT udviklet en form for facadebeklædning, der betyder at der kan vokse planter på dele af bygningen.
Henning Larsen (1925-2013) grundlagde sin tegnestue i 1959, og i dag er Henning Larsen Arkitekter en del af Rambøll Gruppen, men udstillingen i DAC er vel en en anledning til at repetere, hvem Henning Larsen var:
Ved hans død mistede Danmark en af sine helt store bygningskunstnere.
Henning Larsen var en arkitekt, der i formidabel grad formåede at arbejde med lyset som æstetisk og funktionelt element i sine bygninger.
Når man så Henning Larsen i det københavnske gadeliv, var det, som om han altid stod og missede med øjnene mod lyset. Og i en erindringsskitse har han fortalt, hvordan han på fotografier fra barndommen altid kneb øjnene sammen. Henning Larsen blev student under de mørke år, da landet var besat. Han tog en uddannelse som tømrer, før han blev optaget på Kunstakademiets arkitektskole, hvor han senere – i tiden fra 1968 til 1995 – underviste som professor.
Henning Larsens afgangsprojekt fra Arkitektskolen var pudsigt nok et bygningsværk, som lyset virkelig kunne strømme ind i. Det var et hus af glas. Og er der noget, der kendetegnede hans ellers meget forskelligartede arbejder, var det hans formidable evne til at bruge lyset til at artikulere rum, hvad enten han lod det sive eller vælde ned, fik lyset til at lede mennesker gennem rumforløb eller skabte en række af smukke lysindfald.
Store glasfacader er vitterlig et farligt materiale i mange arkitekters hænder, men var der en, der kunne arbejde med glaspartier som en vigtig del af en bygnings udtryk, var det Henning Larsen.
I 1950erne studerede Henning Larsen i USA og Storbritannien. Han var en overgang ansat hos Arne Jacobsen, havde en periode firma sammen med Gehrdt Bornebusch, Max Brüel og Jørgen Selchau, og fra 1959 blev han sig selv med egen tegnestue. Siden bragte han i øvrigt sin indsigt i bygningskunst til en række lande som gæsteprofessor. Og omvendt styrkede han den faglige diskussion og givetvis også den generelle interesse for arkitektur herhjemme ved at hente store udenlandske arkitekter til Danmark gennem præsentationer i det nu nedlagte arkitekturgalleri Skala og det heller ikke længere eksisterende, men ikke desto mindre vedkommende arkitekturtidsskrift af samme navn. Nævnes skal også det legat, som Henning Larsen indstiftede for egne midler i eget navn til uddeling på fødselsdagen, for med det pegede han gerne på det særegne talent.
Henning Larsen var inspireret af det 20. århundredes modernistiske pionerer såvel som islamisk arkitektur. Men han har først og fremmest været i stand til at udnytte sin inspiration til originale løsninger på komplicerede problemstillinger, og der er en særlig monumental poesi over hans uhyre bevidste udnyttelse af lyset kombineret med en imødekommende logik i disponeringen af husene.
Storheden ligger blandt andet i mådeholdet. Allerede i midten af 1960erne begyndte han at arbejde med varierede gadeforløb i sine bygninger – udpræget i universitetet i Trondheim i 1970erne. Et vendepunkt i alle henseender var hans – efter billeder at dømme – storslåede udenrigsministerium i Riyadh i Saudi Arabien, hvor han fik lejlighed til at arbejde med lyset i stor skala. Mødet med den islamiske arkitektur skærpede tillige Henning Larsens erkendelse af tilhørsforholdet til nordisk arkitektur, som han blev en fornem eksponent for.
Af senere værker af stærkt klassisk tilsnit kan nævnes Gentofte Hovedbibliotek, det kombinerede erhvervs-og boligbyggeri med Rotunden ved Tuborg Nord i Hellerup, Handelshøjskolen på Frederiksberg samt boligbebyggelsen Dalgas Have, den fornemme tilbygning til Ny Carlsberg Glyptotek i en af museets indre gårde, Nordeas hovedsæde ved hovedstadens havn, IT-universitetet i Ørestaden – og så er der jo Operaen, om hvilken meningerne er meget delte. Med til et portræt af Henning Larsens liv og værk hører desværre også, at hverken forløbet eller resultatet af det, der skulle være den store danske arkitekts hovedværk midt i København, blev lykkeligt. Det er både en historie om et forceret byggeri, en konfrontation mellem to meget stærke og enerådende personligheder, bygherren Møller og arkitekten Larsen, og et kompromis for så vidt angår Henning Larsens kunstneriske vision for stedet.
Henning Larsen blev i 2000 æresmedlem af Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster, og han er tildelt C. F. Hansen-medaljen. Han har desuden fået Træprisen, Murerprisen, Nykredits, Velux-fondens samt Margot og Thorvald Dreyers Fonds arkitekturpriser for blot at nævne nogle få af de væsentligste danske.
I 2022 udgav arkitekten Merete Ahnfeldt-Mollerup en fin bog om Henning Larsens tegninger. I bogen fører fører Merete Ahnfeldt-Mollerup i tekster parallelt med det kronologiske skitseudvalg læseren ind i bygningskunstens begrebsverden – og hvordan Henning Larsen anvender skitsen til så at sige at tegne sig ind på sin metode. En arkitekt og en billedkunstner har det til fælles, at blot en streg på et stykke papir antyder et rum. Flere streger – og Henning Larsen har efterladt sig tusinder af skitser – bliver til byggeri. Byggeriet udvikles på papiret, eller som det formuleres i bogen:
»Netop her er det tydeligt, at tanken i høj grad sker på papiret, ikke inde i hovedet.«
Henning Larsens skitsebog rummer et udvalg af tegninger fra 1949 til 1983 og omfatter dermed også et af periodens absolutte hovedværker – udenrigsministeriet i Riyadh – samt kendte hjemlige bygningsværker som biblioteket i Gentofte og handelshøjskolen i København. Når bogen stopper i midten af 1980erne, skyldes det, at tegnestuen i stigende grad gik over til at arbejde med skitser på en computerskærm. Skitsen havde stadig betydning som en del af ideudviklingen, men den digitaliserede arbejdsproces vandt stadig mere frem. Interessant ville det være at se både resultaterne af arbejdet på skærmen, og hvilken betydning det måtte have for arbejdsproces og resultat udfoldet i en selvstændig bog.
Henning Larsens skitser – med tekst af Merete Ahnfeldt-Mollerup – er udgivet af Strandberg Publishing.
